Min søster og jeg fandt godt 100 kærestebreve fra 1955, da vi ryddede op efter min fars død for to år siden. Hvert og et var langt og intenst. Kærestebreve er i dag langt hen af vejen afløst af sms, Messenger og andre digitale måder at kommunikere på. Men passionen og kærligheden mellem mennesker, tror jeg, stadig er universel.
Som mennesker har vi både i vores følelsesliv og i vores arbejdsliv nogle basale behov, der skal opfyldes for, at vi kan fungere. Hvis vi ikke giver plads til at være menneske, så bliver vi mekaniske i vores tilgang til livet og arbejdet.
Er du med- eller modspiller?
Når vi digitaliserer arbejdsgange, kommunikation og sociale aktiviteter, så er argumentet næsten altid, at tingene bliver nemmere, hurtigere og billigere.
Det er måske rigtigt nogle gange. Men der hvor det ofte går galt, er når man glemmer, at digital forandring er ligesom al mulig anden forandring.
Hvis ikke du selv er en del af beslutningen omkring forandringen, så tager det ofte rigtig lang tid, før du ser dig selv som en medspiller. Og det tager lang tid, før du kan se, at forandringen er til din fordel. Nogle gange er virkeligheden jo også, at forandring og forandringsprojekter slår fejl – fordi man glemmer den menneskelige faktor.
Mange nye ideer slår fejl
Det er lidt som hvis du har et nyt produkt, du vil sælge. Du tænker selv, at det er guds gave til menneskeheden. Men måske du lige skulle have testet det i ”Løvens hule” først.
Mange nye ideer og produkter slår faktisk fejl. Det taler IKKE for, at man skal lade være med at komme med nye ideer og nye produkter. Men at man skal gøre sig umage med at forstå, hvordan de mennesker, der skal modtage dem, reagerer.
Inddragelse øger chancen for succes
Når jeg som leder har været med til at gennemføre digitale forandringsprojekter, så er det næsten sikkert som amen i kirken, at hvor der har været en inddragende proces med medarbejderne, er chancen for succes størst.
Hvis man kan komme helt derhen, hvor man har kærlighed til de forandringer, man bliver enige om, så kan alt nok lade sig gøre.
Lidt mere fællesskab
Den kærlighed mine forældre udtrykte i deres kærestebreve var jo i sig selv en rejse og en kæmpe forandring i deres liv.
De blev efterfølgende gift. Ikke i et tvangsægteskab. Men i et fællesskab. Når vi laver digital forandring, så lad os tænke lidt mindre på tvang og lidt mere på fællesskab – måske endda med en smule kærlighed.